top of page
Writer's pictureHechmann Sport

Hechmann Running tilbyder flere medlemsfordele


  • 15 min gratis telefonrådgivning omkring opstart og valg af træningsplan

  • Altid en træningsplan som passer til dig, om du er opstarts - eller eliteløber

  • 2 x workshops om vintertræning i Flakkebjerg

  • Virtuel fællestræning to gange om måneden med Claus Hechmann

  • Alternative træningsplaner hvis skaden er sket


Det er blevet efterår, og dermed tid til at gøre sig tanker om hvilke løb, man gerne vil deltage i til foråret.

Brug vinteren til at opbygge en god grundform; træn med struktur og variation i intensitet og tidsforbrug – så får du så god en base som muligt, inden foråret kommer. HUSK: Aldrig træne hårdere end højest nødvendigt! (citat Claus Hechmann)


I Hechmann Running tilbydes du en struktureret grundtræning, som passer til dig, dit nuværende niveau og din målsætning. Og som noget nyt kan du booke 15 min. gratis telefonisk rådgivning, som betyder, at du kan få lejlighed til at fortælle om dine egne mål og få besvaret en række spørgsmål. Claus kan herefter give dig netop det grundtræningsprogram, som du har brug for.

Vi har mange forskellige træningsplaner, baseret på enten pace, power eller puls, både for begynderen og eliteløberen for 99,-kr./måned. (ingen binding). Som udgangspunkt tilpasses træningen via Trainingpeaks, som er en del af medlemskabet. (Basic Version)

Traningpeaks er en træningsplatform, der kan synkroniseres med langt de fleste løbeure, hvor der er mulighed for at hente workouts og starte direkte i uret.




Virtuel fællestræning for alle medlemmer:

Under Corona-nedlukningen måtte vi alle finde alternativer til fællestræningen. I Hechmann Running indførte vi Virtuel fællestræning via google meet. Det blev en succes, da man nemt kunne hoppe på, hvor end man var, ude eller inde.

Vi har valgt at fortsætte med tilbud om denne virtuelle fællestræning to gange om måneden, det bliver torsdage kl. 17.00 i lige uger. Alle medlemmer får tilsendt et link som en invitation til at deltage i virtuel træning, og tilmelding er ikke nødvendigt. Tag headset på, og lad Claus styre træningen og modtag gode råd undervejs.



Workshop om watt- og vintertræning:

Traditionen tro, har du som medlem også mulighed for at deltage i en gratis workshop om vintertræning. Claus vil komme ind på vigtigheden af at opbygge en god grundform med varieret træning, og der er indlagt en masse praktiske øvelser. Claus vil også demonstrere, hvordan man nemt kan styre sin træning med power (wattmåler), som er genial, især i kuperet terræn. Datoer for de to workshops er følgende: Torsdag d. 14/10 kl. 18.30 til ca. 20.00 i Flakkebjerg Torsdag d. 28/10 kl. 18.30 til ca. 20.00 i Flakkebjerg Booking foregår via dette link og kræver medlemskab i Hechmann Running.


Døjer du med løbeskader?

De fleste løbere har erfaring med skader, små og store. Skader kommer som regel af overbelastning, dvs. de er oftest træningsrelaterede.

Programmerne i Hechmann Running tager udgangspunkt i din nuværende form, enten baseret på en ”selvtest” (link) eller en Hechmann løbeøkonomitest inklusiv personlig rådgivning (link). Herved sørger Claus for, at du ikke træner for hårdt. (Som medlem får du op til 40 % rabat på løbetest)

Skulle det alligevel ske, at du bliver skadet, tilbyder vi alternative træningsplaner, baseret på gang og cykling.


Vi ses i Hechmann Running, hvor du kan melde dig ind via dette link og modtage yderligere info. Link til medlemskab her


www.hechmannsport.dk



945 views0 comments

Recent Posts

See All

Comments


bottom of page